86170174 | a-sitt@anatomic-sitt.dk

  • Svenska
  • English
  • Русский
  • Français
  • Deutsch
  • Dansk
  • Nederlands

Videoer

Bliv inspireret med en video.

Her finder du forskellige videoer, som afdækker forskellige problemstillinger.

Nogle gange kan det at forklare noget pr. telefon eller face-to-face være ganske svært og misforståelser kan nemt opstå. Videoer er et godt redskab, til enkelt at vise forslag til løsninger.

Nogle af videoerne er vores egne andre er nogle, hvor vi er blevet inspireret.

Siddestilling Light

Metoden kan bruges til at afdække simple problemstillinger i forhold til at borgeren kan indtage og bevare en god siddestilling i en kørestol. Undersøgelsen foretages fx med borgeren siddende på en spisestuestol.

Målet med at sidde er: at kunne se omgivelserne og deltage aktivt i kommunikation og relevante aktiviteter.

Det vil sige, at der tilstræbes en stabil siddestilling, hvor hoved og krop er i balance. Udgangspunktet for at opnå en stabil siddestilling er bækkenets position. ”Light-metoden” har derfor fokus på undersøgelse af bækkenets stilling i de tre bevægelsesplaner.  

Desuden undersøges muligheden for at rette på eventuelle asymmetrier.

Videoen er udarbejdet i en arbejdsgruppe under ViTSi – det Vidensskabende Tværfaglige Siddestillingsnetværk

Processen omkring et Anatomic formstøbt sæde

Hvordan foregår det egentligt, hvis man skal have lavet et formstøbt sæde? Det har vi lavet en lille video om.
 
Efter aftale besøger vi først borgeren i hjemmet eller i Kommunens faciliteter. Her ser vi  på borgerens sygdomsbillede og livsvilkår, og har naturligvis pårørende, terapeuter og plejepersonale med i de samlede overvejelser.
 
Efter grundig forundersøgelse opbygger vi støbepuden efter borgerens krop, til det ønskede resultat er nået. I denne del af processen vil vores ortopædtekniker og en konsulent være til stede. Formen i støbepuden bliver 3D-scannet og sendes straks til vores produktion.
 
I forbindelse med levering af støbet, får du en 3 måneders periode, hvor vi kommer ud kvit og frit og laver eventuelle tilretninger, for at sikre at det formstøbte sæde fungerer optimalt.
 
 

Undersøgelse og støbeproces

Denne video er en uddybning af videoen ovenfor. Denne video er uden speak og har forkus på undersøgelse og støbeproces.
 
Vi tager vores opgave meget seriøst og kommer altid to personer ud til den borger, som skal have et støb. Vores støber og vores konsulent, som enten er fysio- eller ergoterapeut.
 
Vi laver en grundig undersøgelse af borgeren inden udformning af støb, for at det formstøbte sæde kommer til at fungere så optimalt som muligt til den enkelte.
 
 
 
 

Vi støtter dig hele vejen

Vi hjælper mennesker med funktionshindringer til at få en bedre hverdag og et mere aktivt liv. Og det kræver meget mere end gode produkter.
 
Mennesker med svære siddestillinger har alle meget individuelle behov, der med tiden forandrer sig. Og når der sker ændringer ét sted, påvirker det også resten af kroppen.
 
Et formstøbt sæde kan give en utrolig god trykaflastning, når kroppen støttes optimalt.
Små ting, som at række ud efter noget, er ofte en stor udfordring, når man samtidig skal koncentrere sig om at koordinere resten af kroppen og holde balancen. Støtten i et formstøbt sæde kan frigive kræfter og bidrage til at den enkelte får et nemmere og mere aktivt liv.
Det kan ofte give stor mening at vælge et formstøbt sæde tidligt, fordi det har en positiv indvirkning på, hvordan og hvor hurtigt problemerne i kroppen udvikler sig. Det kræver stor ekspertise, omhu og præcision at lave formstøbte sæder der giver dig den optimale støtte. Vi har lavet mere end 25.000 formstøbte sæder, så hos os er du i kyndige hænder. Og bare rolig, vi går ingen steder, før du sidder som du skal. Og når der sker forandringer i kroppen er vi aldrig langt væk. Vi støtter dig – hele vejen.